Velkommen til denne fine, røde villa, som leder efter nye ejere. Med en helt exceptionel beliggenhed og en vidunderlig charme forener villaen her familiens trang til plads og god placering med den erhvervsdrivende håndværkers behov for eget værksted.
Villaen, som er fra 1872, råder over 168.. Læs mere...
Velkommen til denne fine, røde villa, som leder efter nye ejere. Med en helt exceptionel beliggenhed og en vidunderlig charme forener villaen her familiens trang til plads og god placering med den erhvervsdrivende håndværkers behov for eget værksted.
Villaen, som er fra 1872, råder over 168 etagemeter fordelt over to etager. Derudover finder I hele 120 kvadratmeter værksted i en separat bygning, mens en dobbeltgarage og et overdækket skur også ligger på grundens i alt 2001 kvadratmeter. Den rødpudsede villa er flot istandsat og fik nyt tag i 2016. Huset har også nyere døre og vinduer, og der er gulvvarme i køkkenet, badeværelset og stuen. På førstesalen finder I et opholdsrum og et værelse, og da der er egen indgang og et privat badeværelse på stueetagen, kan denne etage, uden det store besvær, gøres til en selvstændig lejlighed. I kan naturligvis også inddrage den i boligen. Stueetagen har to gode værelser, og der er fra køkkenalrummet åben adgang til en lys udestue med vinduespartier fra gulv til loft hele vejen rundt.
Den centrale beliggenhed i Præstø giver jer en enestående mulighed for at få hurtig og smertefri adgang til skoler og SFO. Det findes alt sammen indenfor en fem minutters cykelafstand. Indkøb i nærmeste supermarked er blot fire minutters gang borte, mens Præstøs charmerende gamle bydel med handelsstrøg og specialbutikker ligger lige klods op ad boligen. Fra Præstø busstation er der afgange til Næstved, Vordingborg, Stege og Køge, mens I i bil kan nå København på en time. Købsstaden Præstø oser af romantik og historie, kunst og kultur. Byens hjerte, den gamle havn ved Præstø Fjord, er paradis for lystsejlere og byder på flere spisesteder og hyggelige stunder, hvor alle kan være med.
Lejekontrakt vedr. grundstykke mod Vesterbro med en årlig lejeindtægt på kr. 7.200 kan overtages... Læs mindre...