På Søndergade 58 udbydes denne rummelige og velindrettede kombinerede bolig- og erhvervsejendom med et samlet etageareal på hele 809 m2 og en attraktiv beliggenhed i Farsø.
Ejendommen rummer både bolig- og erhvervsfaciliteter, hvilket gør den særligt velegnet til investorer eller købere med behov for egen virksomhed kombineret med bolig.
Boligdelen udgør i alt 280 m2 og er fordelt på to boliglejemål på henholdsvis 160 m2 og 120 m2, som fremstår lyse og funktionelle med gode opholdsrum, flere værelser samt køkken og badefaciliteter.
Erhvervsdelen omfatter ca. 529 m2 og byder på mange anvendelsesmuligheder – herunder større lokaler, der tidligere har været anvendt til serviceerhverv, samt gode lagerfaciliteter i separate bygninger. De store åbne rum og tilhørende faciliteter gør ejendommen ideel til fx værksted, lager, undervisning, forening eller lettere produktion.
Ejendommen er beliggende på en stor grund på i alt 2.470 m2 med gode tilkørselsforhold, parkeringsmuligheder og udendørs arealer, som giver fleksibilitet til mange typer erhverv.