Velkommen til Tjørnebakken 19 – en ejendom hvor beliggenhed, udsigt og atmosfære går op i en højere enhed. Her får du 165 velindrettede boligkvadratmeter, en 35 m2 brugbar kælder samt en helt unik grund på hele 3.499 m2.
Allerede når du træder ind, fornemmer du, hvordan huset er bygget til at lade omgivelserne folde sig ud. Det store spisekøkken ligger centralt i boligen med direkte adgang til både stue og spisestue. Herfra har du en af byens smukkeste udsigter ud over de åbne arealer og Haderslev Golfbane. Boligen rummer desuden bryggers, to gode værelser, badeværelse samt gæste-WC. Har du brug for mere plads, foreligger der en alternativ plantegning, hvor et tredje værelse nemt kan etableres.
Alt fremstår lyst, flot og i god stand.
Ejendommen er i dag opvarmet med el, men sælger har indhentet et konkret tilbud på etablering af fjernvarme – og er villig til at indgå i en forhandling om dette.
Kælderen byder på et stort disponibelt rum, mens der udenfor findes et godt værksted og masser af plads til både hobby og opbevaring.
Grunden er noget helt for sig selv: En blanding af skovstemning, tilgroede partier og en fin anlagt have, der grænser direkte ned til stisystemet og golfbanen. Her er der både fred, ro og fornemmelsen af at have naturen som nabo.
En liebhaverejendom i særklasse – med mulighed for at sætte sit eget præg og skabe en bolig, der matcher netop dine drømme.