På Rolf Krakes Vej 8 i Ertebølle finder du dette hyggelige og velholdte sommerhus, som rummer alt det, man forbinder med ægte sommerhusstemning. Huset er netop moderniseret med bl.a helt nyt køkken, flotte massive gulve og frisk maling indvendigt – her er det bare at flytte ind og nyde tilværelsen.
Sommerhuset ligger på en attraktiv hjørnegrund, hvor du både får fred og ro samt kort afstand til strand, legeplads og gode stisystemer. Grunden er velanlagt og nem at holde, og terrasserne giver rig mulighed for at finde både sol og skygge dagen igennem – en af dem endda delvist overdækket, så sommeraftenerne kan nydes uanset vejret.
Indretningen er både praktisk og hyggelig. Du bydes velkommen i en entre med garderobeplads, og herefter finder du tre gode værelser, hvoraf det ene har dobbeltseng med en køje ovenover, et andet er indrettet med dobbeltseng og det tredje som ekstra soveværelse. Badeværelset står i retrostil med brus, og derudover er der et praktisk viktualierum/depotrum. Husets hjerte er det lyse opholdsrum, hvor det nye køkken ligger i åben forbindelse med stue og alrum – her samles familie og gæster til madlavning, hygge og spil. Fra stuen er der direkte udgang til den store terrasse, hvor ferielivet rykker udenfor. I alt rummer huset hele syv sengepladser, hvilket gør det ideelt til både børnefamilien og som udlejningshus.
Til huset hører en carport med indbygget værksted, som også er ny renoveret med ny beklædning, isolering og strøm. Derudover er der et fritstående skur og shelter som er klar til brug.
Om området
Ertebølle er kendt for sin rolige atmosfære, smukke natur og skønne strande. Her er frisk luft, åbne vidder og masser af muligheder for at udforske både kysten og de omkringliggende naturområder. I Ertebølle er der en campingplads hvor man kan købe is, minigolf, pool og pandekage restaurant. Større indkøb kan klares i de nærliggende byer Løgstør, Farsø og Aars finder du både butikker og spisesteder. For børnefamilier er der kort afstand til Landal Feriecenter i Rønbjerg med badeland og aktiviteter, og kun få kilometer væk venter Trend – et populært sted for vindsurfere og børnefamilier med lavvandet strand.
Afstande:
Strand: ca. 850 m
Campingplads/café: ca. 350 m
Farsø: ca. 12 km
Landal feriecenter: ca. 12 km