Her finder du en ejendom, som rummer mange spændende muligheder for den rette køber. Huset fremstår i dag i en stand, hvor det trænger til en gennemgribende istandsættelse – alternativt kan grunden benyttes til at opføre et nyt hjem, der matcher dine ønsker og behov. (Krav om der bygges i 1½ plan)
Ejendommen er beliggende i et attraktivt og roligt villakvarter med kort afstand til skole, indkøb, offentlig transport og grønne områder. Her får du en skøn kombination af trygge omgivelser og central beliggenhed.
Huset byder i stueplan på entré, bryggers, gæstetoilet, badeværelse, værelse, disponibelt rum, stue samt en udestue med adgang til haven. På førstesalen finder du yderligere to værelser.
Grunden er på en god størrelse og giver rig mulighed for at skabe en hyggelig have, plads til børneleg eller måske et flot nybyggeri. Den nuværende beplantning, drivhus og udhuse giver en god ramme for den grønne haveentusiast, der ønsker at videreudvikle.
Kort sagt er dette en ejendom for dig, der enten vil kaste dig ud i en større renoveringsopgave og bevare husets rammer – eller som drømmer om at starte helt forfra og skabe dit drømmehus fra bunden.