Ældre rødstens Bongalow 18 km øst for Aalborg.
Beliggende i udkanten af Mou, mod øst, med udsigt over markerne mod nord og mod Limfjorden.
Et hus for den, der ønsker at være tæt på naturen, og samtidig have plads til forskellige udendørs aktiviteter.
Huset er indrettet med entre med adgang til badeværelse med brusehjørne.
Stor stue i husets længde med brændeovn og åben adgang til praktisk køkken med opvaskemaskine.
Stort soveværelse med skydedørsskabe.
Fra entreen er der adgang til lun kælder, med vaskerum med vaskemaskine og 4 ekstra rum og udgang til overdækket terrasse samt overskuelig have.
Huset opvarmes med fjernvarme. Årlig udgift sælger : kr 8.520 -
Der er monteret nye vinduer i det meste af ejendommen i 2012.
Til ejendommen hører udhus, garage, brændeskur, lille udekøkken og 2 overdækkede terrasser.
Området har meget at byde på, bl.a. 2 gode lystbådehavne i umiddelbar nærhed samt offentlig badestrand ved Egense lystbådehavn.
Mou by har kort køretid til det nye Universitets Hospital, der er under opbygning, samt til Aalborg, og ligger i skønne naturomgivelser med Lille Vildmose, der begynder er par kilometer syd for byen, med Limfjorden 2 km mod nord, og Kattegat 4 km mod øst. En skøn base for den aktive og naturinteresserede person.
Du kan tage et kik på lidt af mulighederne i området på nedennævnte! God fornøjelse.
Klik her og besøg Lille Vildmose