Velkommen til denne lyse og velindrettede 2-værelses lejlighed på Dr. Holsts Vej 38, 1. 54. Med en attraktiv beliggenhed i det skønne og dejlige Åbyhøj får du her en lys og indbydende bolig, der er ideel til både førstegangskøbere, forældrekøb eller som studielejlighed.
Lejligheden byder på 47 veludnyttede kvadratmeter og fremstår indflytningsklar. Hjertet i lejligheden er det store, lyse køkken/alrum, som er pænt, funktionelt og har masser af skabsplads. Køkkenet og stuen er adskilt af en halvmur, hvilket gør, at man stadig kan have en samtale med sine gæster, mens man er i køkkenet. Derudover er halvmuren med til at skabe en følelse af, at stuen er et rum for sig selv. I forlængelse af den store, lyse stue har man direkte adgang til en privat, sydvendt altan, hvor du kan nyde solen i rolige omgivelser.
Soveværelset er godt udnyttet med indbyggede skabe, der giver god opbevaringsplads. Badeværelset er funktionelt og moderne, udstyret med bruseniche, håndvask, toilet og spejl og fremstår pænt.
Lejligheden er en del af Ejerforeningen Digterparken, som består af 245 ejerlejligheder: 127 1-værelses, 48 1½-værelses, 30 2-værelses, 22 3-værelses og 18 4-værelses lejligheder. Derudover er nogle ejerlejligheder udlagt som klubværelser, garager, kælderrum og erhverv. Der er i Digterparken grønne områder, legeplads og parkering til bebyggelsens beboere. I foreningen er der ansat en vicevært, der vedligeholder de grønne områder og ejendommene.
Beliggenheden på Dr. Holsts Vej er særdeles attraktiv. Åbyhøj er kendt for sin hyggelige og stemningsfulde atmosfære. Indkøbsmuligheder, caféer og specialbutikker ligger inden for kort afstand, og samtidig er der gode transportforbindelser til Aarhus C, som du nemt kan nå på cykel eller med bus.
Kontakt os i dag for en fremvisning!