Dette er måske Haderslevs mest imponerende lejlighed – en sjælden kombination af charme, rummelighed og en beliggenhed, der ikke fås meget bedre.
Lejligheden ligger i en flot og velholdt ejendom fra 1880, som i 2005 blev nænsomt ombygget med respekt for den oprindelige arkitektur. Allerede ved
.. Læs mere...
Dette er måske Haderslevs mest imponerende lejlighed – en sjælden kombination af charme, rummelighed og en beliggenhed, der ikke fås meget bedre.
Lejligheden ligger i en flot og velholdt ejendom fra 1880, som i 2005 blev nænsomt ombygget med respekt for den oprindelige arkitektur. Allerede ved ankomst mødes man af en pæn og rummelig opgang, der giver et rigtig godt førstehåndsindtryk.
På 2. sal finder man denne helt unikke bolig, som fordeler sig over to plan og rummer hele 160 veludnyttede kvadratmeter. Her er masser af flotte detaljer – ikke mindst de store fritlagte bjælker, der sætter en særlig stemning i hjemmets hjerte: det store, lyse køkken-alrum. Her er der plads til både madlavning og hyggelige middage med venner og familie, og rummet emmer af varme og atmosfære.
Etagen byder desuden på to gode værelser, et stilfuldt og funktionelt badeværelse samt et praktisk, "skjult" viktualierum med rigelig opbevaringsplads.
Øverste plan rummer et deponibelt rum samt et åbent repos, som er ideelt til hjemmekontor, afslapning eller kreative sysler – præcis som nuværende ejer benytter det.
Lejligheden fremstår i virkelig flot stand og er fuldstændig indflytningsklar. Alt fremstår gennemtænkt og med et eksklusivt udtryk, der giver en oplevelse ud over det sædvanlige.
Fra køkken-alrummet er der udgang til en hyggelig altan, som leder videre til lejlighedens absolutte trumfkort – en 34 kvadratmeter stor tagterrasse med gangbro. Her får man sit helt eget private frirum midt i byen med plads til både grill, loungemøbler og afslapning i solen.
Beliggenheden midt i Haderslev kunne næsten ikke være mere central – tæt på caféer, specialbutikker og byens liv. Og alligevel er her en skøn ro og masser af privatliv, hvilket gør lejligheden til et sjældent fund.
Der er desuden mulighed for at overtage en parkeringsplads lige om hjørnet, som gør hverdagen endnu nemmere i denne fantastiske lejlighed.
.. Læs mindre...