Velkommen til Fuglesøvej 46 en unik og arkitektegnet villa med masser af karakter, skarpe linjer og en sjælden kombination af æstetik og funktionalitet. Huset byder på i alt 260 etagemeter fordelt på 140 m2 beboelse, 60 m2 integreret udhus med swimmingpool og 20 m2 kælder, der tidligere har været brugt som stemningsfuld jazz-stue.
Indretning
Indendørs får du en spændende planløsning med mange hyggelige kroge og detaljer:
Entré med gæstetoilet og adgang til et funktionelt bryggers i kælderniveau.
Lyst og åbent køkken med god bordplads og direkte adgang til spisestue og opholdsstue, hvor store vinduespartier inviterer lyset indenfor.
Fra stuen er der udgang til en skøn terrasse, perfekt til sommerens grillmiddage.
Tre værelser og et soveværelse, som ligger godt afskærmet fra opholdsrummene, gør huset ideelt til børnefamilien.
Badeværelse med brus, centralt placeret i værelsesafdelingen.
En spændende mellemgang fører til husets helt store attraktion: det indendørs poolområde et sjældent fund, som giver wellness-følelsen året rundt.
Poolområdet har egen indgang og stort vinduesparti, der giver et lækkert lysindfald og mulighed for at skabe en eksklusiv hjemme-spa.
I kælderen findes et større disponibelt rum, som tidligere er brugt til jazz, musik og hygge men rummer masser af muligheder, fx til hobby eller vinrum (der er allerede et vinkælderum ved siden af).
Beliggenhed
Ejendommen ligger i Vojens måske bedste kvarter, lige ved Fuglesøen et område, der er kendt for sin tryghed, natur og familievenlige omgivelser. Her er kort afstand til både skole, børnehave og indkøb og med stisystemer til det hele.
Vil du have det hele: arkitektur, detaljer, beliggenhed og swimmingpool? Så er Fuglesøvej 46 et sjældent match.