I et af Vojens’ mest eftertragtede kvarterer finder man denne skønne og indflytningsklare villa på 140 kvadratmeter, der byder på en gennemtænkt planløsning og en indbygget udestue på hele 34 kvadratmeter. Boligen er placeret på en 899 kvadratmeter stor, sydvendt grund med en dejlig terrasse, hvor
.. Læs mere...
I et af Vojens’ mest eftertragtede kvarterer finder man denne skønne og indflytningsklare villa på 140 kvadratmeter, der byder på en gennemtænkt planløsning og en indbygget udestue på hele 34 kvadratmeter. Boligen er placeret på en 899 kvadratmeter stor, sydvendt grund med en dejlig terrasse, hvor privatlivet er i højsædet. Her kan man nyde solrige dage i helt ugenerede omgivelser i et dejligt, stille og roligt område.
Indenfor mødes man af en lys og imødekommende entré, der giver adgang til et moderniseret gæstetoilet samt et rummeligt bryggers med egen indgang. Husets hjerte er det store og åbne køkken-alrum, hvor der både er god plads til et stort spisebord og et moderne, lyst køkken, der skaber de perfekte rammer for samvær og madlavning. Stuen er rummelig med plads til et stort sofamiljø, hvor familien kan samles, og herfra er der direkte udgang til den hyggelige udestue, som forlænger udesæsonen og skaber en naturlig overgang mellem inde- og udelivet.
Boligens værelsesafdeling rummer fire gode og rummelige værelser, der alle har en behagelig atmosfære og gode indretningsmuligheder. Hertil kommer et moderniseret badeværelse med gulvvarme, der fuldender komforten i boligen.
Udendørs venter en super fed garage på 28 kvadratmeter med elektrisk port, der giver nem adgang og gode parkeringsmuligheder. Derudover er der en fin carport samt et udhus, hvor installationerne er placeret, og som samtidig giver ekstra opbevaringsplads.
Ejendommen er beliggende tæt på flot natur og alle hverdagens fornødenheder, så indkøb, skole og daginstitutioner er inden for kort rækkevidde. Opvarmningen sker via fjernvarme, og der er gulvvarme i både badeværelse og gæstetoilet, hvilket bidrager til en behagelig boligoplevelse året rundt.
.. Læs mindre...