På Erlevhøj 35 finder du et eksklusivt funkishus på 176 m2 i ét plan – skabt til den kvalitetsbevidste familie, der ønsker både stil, funktionalitet og en unik beliggenhed. Her bor du højt med en smuk udsigt over Haderslev Dam, hvor naturen danner en fredfyldt ramme om hverdagen.
Boligen er opført med fokus på design og velvære. De elegante egetræsgulve tilfører varme og eksklusivitet, mens det gennemførte materialevalg skaber en rød tråd i hele hjemmet. Husets hjerte er det lyse køkken/alrum med smukt inventar i ask og en rå stålbordplade – perfekt til både gastronomiske udfoldelser og hyggelige stunder med familie og venner. En stilfuld væg opdeler køkken og stue, så rummene bevarer både åbenhed og hver sin atmosfære.
Planløsningen er gennemtænkt med tre rummelige værelser i den ene ende og en separat forældreafdeling i den anden, komplet med walk-in-closet. Begge badeværelser har integrerede shampoohylder, og der er kælet for detaljerne overalt – fra de massive døre til armaturer i rustfri stål og væghængte toiletter med skjult cisterne.
Praktiske løsninger er også tænkt ind: skjult depot og kaffestation i køkkenet, Quooker i rustfri stål, hvidevarer fra Siemens, Danfoss Icon gulvvarmestyring og en energieffektiv luft/vand varmepumpe fra Bosch. Udenfor får du en hyggelig gårdhave, en stor dobbeltcarport med sort træbetonlofter, forberedt ladestander til elbil samt dobbeltdøre fra køkken/alrum, der åbner ud til omgivelserne.