Velkommen til Langtoften 22 – en dejlig andelsbolig beliggende som ende-rækkehus i et roligt og velfungerende kvarter i Fjelstrup. Boligen er opført i 1989 og byder på 108 veludnyttede kvadratmeter, der fordeler sig over en gennemtænkt og funktionel planløsning.
Du træder ind i en pæn entré med
.. Læs mere...
Velkommen til Langtoften 22 – en dejlig andelsbolig beliggende som ende-rækkehus i et roligt og velfungerende kvarter i Fjelstrup. Boligen er opført i 1989 og byder på 108 veludnyttede kvadratmeter, der fordeler sig over en gennemtænkt og funktionel planløsning.
Du træder ind i en pæn entré med direkte adgang til bryggerset – praktisk placeret med videre adgang til boligens badeværelse. Køkkenet er lyst og har en god størrelse, og herfra er der direkte adgang til boligens hyggelige udestue, som fungerer som en naturlig forlængelse af hjemmet og skaber en glidende overgang mellem hus og have.
Stuen er stor og indbydende med god plads til både hverdag og gæster. Herudover rummer boligen hele fire værelser, hvoraf det største i dag anvendes som soveværelse – ideelt til børnefamilien, dem med behov for hjemmekontor eller bare ønsker om god plads.
Haven er både fin og hyggelig og indbyder til afslapning og udeliv i rolige omgivelser. Som ende-rækkehus får du samtidig ekstra privatliv og en mere afskærmet have. Til boligen hører også en carport på hele 29 m2 med integreret redskabsrum – perfekt til både bil og opbevaring.
Andelsforeningen er veldrevet og sund, hvilket giver trygge rammer for din fremtidige bolig.
Bosætter du dig i Fjelstrup, bliver du en del af et trygt og aktivt lokalsamfund med både daginstitutioner, skole til 6. klasse og gode indkøbsmuligheder. Her er desuden en rigtig fin hal, hvor der er gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser for både børn og voksne.
Her får du en rummelig bolig i et fredeligt område med stærkt fællesskab – klar til nye ejere.
.. Læs mindre...