Nu har vi fornøjelsen af at udbyde denne ejendom udover det sædvanlige. Her får du en skøn, arkitekttegnet og fuldmuret bolig fra 2001, hvor der er kræset for detaljerne og brugt kvalitetsmaterialer hele vejen igennem. Huset har en af Haderslevs bedste udsigter, hvor man kan nyde synet af dammen, den smukke natur, Haderslev Domkirke og meget mere en udsigt, der aldrig bliver kedelig.
Boligarealet er på 203 kvadratmeter fordelt over to plan. Man bydes velkommen i en flot entré med et fantastisk lysindfald, hvorfra der er adgang til et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter og god skabsplads. Hjemmets hjerte er det store køkken-alrum, hvor der er direkte udgang til en 25 kvadratmeter stor træterrasse med en imponerende udsigt over Haderslev. Det stilrene køkken er indrettet med kvalitetsmaterialer, masser af bordplads og integrerede løsninger, der gør hverdagen praktisk. Her er der god plads til at samle familie og venner omkring spisebordet, mens den tilstødende stue indbyder til afslapning med et hyggeligt sofamiljø. Etagen rummer også et elegant badeværelse med moderne armaturer.
Underetagen byder på fire velindrettede værelser, der alle har en god størrelse og indretningsvenlige løsninger. Flere af værelserne har direkte udgang til haven, hvor man kan nyde privatlivet i de ugenerede omgivelser. Etagen rummer også et rummeligt badeværelse, der ligesom resten af boligen er opført i gedigne materialer. Og selv fra denne etage kan man nyde den flotte udsigt.
Derudover er der en 43 kvadratmeter stor dobbeltgarage med plads til begge biler samt ekstra opbevaring.
Ejendommen er opført i kvalitetsmaterialer og fuldmuret, hvilket sikrer en solid konstruktion og et sundt indeklima.
Beliggenheden er ideel med nem adgang til alle hverdagens fornødenheder, og man befinder sig tæt på det naturskønne område ved Erlev. Her er der rige muligheder for gå- og løbeture i smukke omgivelser, samtidig med at skole, indkøb og sportsfaciliteter er inden for kort afstand.