På Chr. VII Vej 16 får du hele 228 flot moderniserede og veludnyttede kvadratmeter placeret på en af byens absolut bedste adresser, hvor du har alt inden for kort afstand.
Huset er indrettet med fokus på lys, luft og moderne komfort. I stueetagen mødes du af et stort og indbydende køkken/alrum i åben forbindelse med stuen. Her strømmer lyset ind gennem de mange vinduer, og de lyse, venlige materialer skaber en behagelig atmosfære. Fra alrummet er der direkte udgang til en stor terrasse og en lukket, privat sydvendt have, der indbyder til udeliv hele sommeren. Etagen rummer desuden to gode værelser, et badeværelse samt et rummeligt bryggers med plads til hverdagens praktiske opgaver.
På første sal finder du hele fire værelser samt et smukt renoveret badeværelse perfekt til den store familie, eller hvis du ønsker ekstra plads til kontor, gæster eller hobby.
Denne ejendom kombinerer en topbeliggenhed med moderne indretning og masser af plads klar til at danne rammen om dit næste kapitel.