Velkommen til Junivej 17 en skøn villa på 182 m2, oprindeligt opført i 1964 og gennemrenoveret i 2013. Her får du en velindrettet og moderne bolig, perfekt til familien, med en gennemtænkt planløsning, der skaber både samvær og privatliv.
Villaen præsenterer sig flot med listetag, vandskuret facade, carport og garage samt en nem og overskuelig have, hvor børnene kan lege trygt. Den overdækkede terrasse inviterer til lange sommeraftener med hygge og samvær.
Indenfor bydes du velkommen i en praktisk entré med vaskeplads og god opbevaring. Herfra træder du ind i det åbne og elegante køkken, der flyder naturligt over i spiseområdet. Et niveautrin ned fører dig til den hyggelige stue, hvor brændeovnen sørger for varme og en skøn atmosfære.
Boligen er perfekt opdelt i en forældre- og børneafdeling. Forældresuiten byder på et rummeligt soveværelse, eget lækkert badeværelse og en walk-in-closet. Børneafdelingen består af to store værelser, hvoraf det ene let kan opdeles i to, samt eget badeværelse.
En villa, der er skabt til familielivet med masser af plads, moderne komfort og en skøn beliggenhed i Andrup.
Kontakt os på 75 15 97 02 for mere information eller for at booke en fremvisning.
Strandbygade 45
6700 Esbjerg