Velkommen til Nordvangen 33 – en rummelig og indflytningsklar bolig beliggende for enden af et lukket vænge i et roligt og familievenligt kvarter i Vonge. Her får du en dejlig kombination af trygge omgivelser, god plads både inde og ude samt kort afstand til hverdagens bekvemmeligheder.
Boligen er opført på en 1.080 m2 stor grund med en skøn, privat have og en stor terrasse, hvor man kan nyde udelivet ugeneret. Med sine 171 m2 boligareal og en garage på 35 m2 er der rigeligt med plads til hele familien – både til hverdag og festlige lejligheder.
Indenfor bydes du velkommen i en rummelig entré med god skabsplads. Herfra er der adgang til hjemmets hjerterum – en stor stue og spisestue i åben forbindelse med et lyst og velholdt HTH-køkken. Spisestuen har direkte udgang til terrassen, hvilket gør det let at forlænge sommerens måltider udendørs.
I stueplan finder du desuden et soveværelse med eget badeværelse, endnu et værelse samt et ekstra badeværelse. Derudover er der et praktisk bryggers med vask, god skabsplads og egen indgang – perfekt til en aktiv hverdag.
Førstesalen byder på mange muligheder. Her finder du to gode værelser samt et stort, åbent rum, der kan anvendes som ekstra stue, legerum, hobbyområde – eller opdeles i flere værelser alt efter behov.
Beliggenheden er i top – i kort gåafstand til både købmand og skole, og med kun få minutters kørsel til Tørring, hvor du har adgang til et bredt udvalg af indkøbsmuligheder, fritidstilbud og et aktivt foreningsliv.
Nordvangen 33 er det oplagte valg for familien, der ønsker en tryg base med masser af plads og naturskønne omgivelser tæt på det hele.
Sælger har indhentet tilbud på opgravning af olietank, kontak mægler for mere info