Velkommen til denne unikke herskabelige villa, der byder på et boligareal på hele 212 kvadratmeter. Villaen er velholdt og løbende renoveret, her nævnes bl.a., taget er skiftet i 2003, udskiftet brændeovn, hulmursisoleret og vinduerne i stueplan er fra 2019 pånær 2 vinduer. Denne ejendom emmer af historie og charme, hvilket ses allerede ved ankomsten gennem den smukke forhave med frodig beplantning og en indbydende terrasse. Når du træder ind i villaen, mødes du af en entré med en hall-lignende fornemmelse, der sætter standarden for resten af hjemmet.
Inde i huset finder du en hyggelig opholdsstue i åben forbindelse med spisestuen, hvor charmerende detaljer skaber en varm atmosfære. De franske døre fører dig videre til et fantastisk køkkenalrum, som er hjertet af hjemmet. Her har man et Schmidt køkken med massive egetræsfronter, hvor der er masser af plads til madlavning og familiehygge omkring spisepladsen, mens brændeovnen spreder varme og hygge. En ekstra stue fuldender denne afdeling og fungerer perfekt som tv-stue eller legeområde.
På stueplan findes også det første badeværelse med bruseniche samt en praktisk baggang med bryggersfaciliteter inklusive håndvask og plads til vaskemaskine. Det tilstødende rum fungerer som et stort viktualierum/opbevaringsrum ideelt til opbevaring af dagligvarer eller sæsonbetonede genstande.
1. salen imponerer med et stort badeværelse samt et rummeligt soveværelse udstyret med indbyggede skabe. Hertil kommer to fine værelser velegnede som børneværelser eller kontorplads. Der er mulighed for at udnytte reposen, til at lave endnu et værelse.
Udendørs fortsætter de gode oplevelser; her er både urtehave og stor terrasse i den hyggelige aflukkede baggård lige ved køkkenalrummet perfekt til sommerens grillfester! Derudover har man adgang til carport samt udhus/redskabsrum/hobbyværksted med tagpap skiftet i 2020, så der er rig mulighed for at dyrke fritidsinteresserne.
Ølholm er en attraktiv by for børnefamilier med både skole, børnehave og dagpleje. Her får du en tryg og velfungerende hverdag med kort afstand til gode pasnings- og skoletilbud, hvilket gør området ideelt for familier med børn i alle aldre. Beliggende i Ølholm har man nem adgang til motorvejsnettet, hvilket gør pendling let og bekvemt.