På Buskelundskoven 31 finder du en skøn og velindrettet bolig, der forener familievenlige rammer med en attraktiv beliggenhed i et roligt kvarter tæt på både skole, institutioner og grønne områder.
Boligen byder på en funktionel planløsning med bl.a. store værelser, to badeværelser og gode opholdsrum, der gør den oplagt til børnefamilien. Fra boligens altan kan du nyde en smuk udsigt over nærområdet, og med syd-vestvendt have er der sol det meste af dagen. Haven er desuden placeret en smule højere end de fælles grønne arealer, hvilket giver en dejlig privat atmosfære i sommerhalvåret.
Kvarteret er præget af et godt naboskab, hvor både børnefamilier og voksne i forskellige livsfaser skaber en tryg ramme. Grundejerforeningen sørger for fælles arrangementer, og blot få hundrede meter fra ejendommen finder børnene en legeplads, ligesom der er stisystemer, der fører sikkert til skole uden at krydse trafikerede veje. Området byder samtidig på flere grønne arealer, hvor der er plads til boldspil og leg, og skoven ligger lige udenfor døren.
Ejendommen er løbende vedligeholdt og forbedret, så den fremstår indflytningsklar. Blandt andet er der anlagt ny have, terrasse og indkørsel i 2021-2022.
I 2024 er der desuden støbt gulv i skur ved carport, lagt klinker, bygget nyt redskabsskur og skraldespandsly, samt malet alt træværk.
Her får du kort sagt en velholdt bolig med en attraktiv beliggenhed, hvor hverdagens behov for tryghed, fællesskab og natur er tænkt ind i rammerne – perfekt til det moderne familieliv.