Drømmer du om en klassisk villa med moderne komfort og en central, men rolig beliggenhed? Så tag et kig på denne indbydende murermestervilla på 132 veludnyttede etagekvadratmeter – en bolig, hvor charme og funktionalitet går hånd i hånd.
Huset ligger på en overskuelig grund på 300 m2 i attraktive Alderslyst, kun få skridt fra Borgergades mange faciliteter og handlemuligheder, men samtidig tilbagetrukket fra trafik og støj. Her bor du med både fred og bekvemmelighed lige uden for døren.
Indenfor mødes du af lyse og indbydende rum. På førstesalen finder du to gode værelser og et lækkert badeværelse – perfekt som børneafdeling eller privat soveområde. Den elegante, hvide trappe fører dig ned til stueplan, hvor entréen åbner op til et skønt og lyst køkken-alrum – hjertet i hjemmet med plads til både madlavning og samvær. Stuen imponerer med sin hyggelige karnap og gennemgående gulve i stilrent betonlook, der tilføjer et moderne touch til de klassiske rammer.
I kælderen gemmer sig endnu et badeværelse, to disponible rum med mange anvendelsesmuligheder samt vaskefaciliteter. Herfra er der direkte udgang til en skøn, overdækket terrasse og en lukket, ugeneret have – ideel til afslapning eller børneleg. Her findes også adgang til både skur og garage, så du har styr på opbevaring og parkering.
En helt igennem skøn bolig med sjæl og kant – og en sjælden kombination af beliggenhed, stil og funktionalitet. Her får du virkelig meget hus for pengene!