Drømmer du om en bolig med en af byens absolut bedste beliggenheder? Så er denne hyggelige bungalow på selveste Søholt Allé måske lige noget for dig. Her bor du fredeligt og grønt med Langsøens smukke bred bogstaveligt talt lige om hjørnet og alle byens bekvemmeligheder i gåafstand.
Ejendommen ligger få hundrede meter fra indkøbsmuligheder, caféer og restauranter, og både gåture, løbeture og cykelture kan begynde direkte fra hoveddøren og føre dig gennem Silkeborgs naturskønne omgivelser. Det er en perfekt placering uanset om du er børnefamilie på udkig efter trygge rammer tæt på byen, eller et modent par der sætter pris på ro, natur og bekvemmelighed.
Selve boligen er en klassisk bungalow med en lukket, ugeneret have og skønne terrassearealer, hvor solen kan nydes hele dagen. Planløsningen er funktionel, og her er rig mulighed for at sætte sit eget præg med opdateringer og modernisering en oplagt chance for at skabe dit eget drømmehjem i et område, hvor udbuddet er lavt og efterspørgslen høj.
Her får du ikke bare en bolig, men en livsstil midt i Silkeborgs smukkeste omgivelser.