På Dalvejen 5, Silkeborg, finder du en stor og rummelig familievilla, der rummer hele 208 m2 bolig. I stueplan har man 142 m2, og en særdeles anvendelig kælder på 121 m2 - hvoraf 66 m2 er registreret beboelse . Huset er opført i 1972 og ombygget i 1986, og det byder på masser af plads og fleksible indretningsmuligheder – perfekt for den store familie eller til flere generationer under samme tag.
I stueplan mødes du af en entré med gæstetoilet, fordelergang, ældre men funktionelt køkken med spiseplads, en lys og rummelig opholdsstue med store vinduespartier og udgang til en dejlig træterrasse med udsigt. Her finder du også et soveværelse med direkte adgang til terrassen, to ekstra værelser samt et badeværelse.
Kælderen er opdelt i to selvstændige lejligheder med egen indgang, køkkenfaciliteter, bad og opholdsrum. Det gør ejendommen oplagt som generationsbolig eller mulighed for at have voksne børn og bedsteforældre boende helt uafhængigt af resten af huset.
Udenfor får du en 1.164 m2 stor grund med god plads til leg og ophold.
Beliggenheden i Balle betyder, at du bor i et roligt og attraktivt kvarter med kort afstand til skole, indkøb og børnepasning via sikre stisystemer. Området er præget af velholdte villaer og et godt naboskab.
Dalvejen 5 er dermed en ejendom med sjældne muligheder – en stor familievilla kombineret med to separate, fuldt funktionelle lejligheder i kælderen.