Nord for Silkeborg i den hyggelige landsby, Serup, ligger denne villa med 194 etagemeter, som fordeler sig ligeligt mellem stueplan og den anvendelige kælder. Der hører en god indkørsel til og en garage med plads til to biler.
En trappe fører op til entréen i den højtliggende stueplan. Som det første på venstre hånd møder I et pænt og velholdt vinkelkøkken i retrostil med plads til et mindre spisebord. Til højre fra entréen finder I to stuer i åben forbindelse. Her sikrer vinduespartierne mod nord, syd og vest et skønt lysindfald. Stuerne kan henholdsvis arrangeres med et spisebord og en sofagruppe. Fra den bagerste stue kan I træde ud på en overdækket del af den sydvendte terrasse. Den aflange fordelingsgang leder også til et badeværelse med opbevaringsplads og afskærmet bruseniche. Etagen fuldendes af et værelse med indbygget skab. Kælderen er indrettet med et vaskerum, et depot, et værelse og flere disponible rum, der er meget anvendelige.
Haven er enkelt anlagt med en græsplæne og få træer, og i den ene del er det muligt at anlægge en køkkenhave. Terrassen er i to forskellige niveauer og bliver sommerens foretrukne opholdssted.
Den rolige landsby omkranses af åbne marker. Under 500 meter fra adressen venter Serup Skov, og mod nord ligger Hinge Sø, hvorfor I kan se frem til mange oplevelser i det fri. Der er 4,7 kilometer til Skægkær med daginstitution, Skægkær Skole og idrætshal. Indkøbene klares i Kjellerup, som I når efter ti minutter i bil. Det er samme afstand til motorvejen, og efter et kvarter kan I være i centrum af Silkeborg.
Alt i alt et hjem med muligheder, der skal ses på en fremvisning.