I et roligt, lukket vænge højt hævet i landskabet bliver I mødt af denne indbydende etplansvilla med en lang, fri udsigt over byen. Glæd jer blandt andet til tre værelser, et spisekøkken, en stue og en dejlig, sydvestvendt have.
En flisebelagt indkørsel leder til carporten, hvor I parkerer bilen og derefter træder over dørtærsklen til entréen. Der er plads til at hænge overtøjet og stille skoene, og på venstre hånd ses et praktisk bryggers, mens køkkenet udfolder sig ret fremme. Køkkenet er moderniseret i 2023 og fremstår med hvide, enkle skabselementer, og der er plads til at samles omkring spisebordet. Vinduespartierne sørger for et generøst lysindfald, ligesom der er udgang til haven, og i den tilstødende stue er der forbindelse til den overdækkede terrasse. Vinkelstuen er rummelig, og begge opholdsrum har et flot, lyst parketgulv. Det oplagte forældresoveværelse har eget badeværelse, og dertil kommer yderligere to gode børneværelser nær gæstetoilettet.
Haven omkranses af en tæt hæk, og hele oasen står smukt med forskellige træer, buske og bede. Den store, sydvendte terrasse bliver et hit om sommeren, og der er et overdækket areal til de sene aftentimer. Et stort gårdhavemiljø udfolder sig mod vest, og endelig er der et drivhus og et skur på grunden.
Villaen ligger i et lukket vænge med stisystemer til Dybkærskolen, institutioner og indkøbsmuligheder. Samtidig er der nem adgang til grønne omgivelser, og afslutningsvis er det hurtigt at komme på motorvejen.
Alt i alt et velindrettet hjem med en flot have og en skøn udsigt, som skal opleves ved en fremvisning.