Drømmer I om at flytte familien ud i den stille natur, hvor der er højt til himlen, så skal I se denne charmerende ejendom med stuehus samt 3 længer. På trods af den naturskønne placering er man ikke langt fra Ans By. I byen er der både børnehave, skole/SFO samt en ny stor hal med motionscenter og varmtvandsbassin. I byen er der også læge- og tandlægehus samt en Spar og Brugs. Geografisk er man placeret godt i forhold til de større byer Viborg, Silkeborg og Aarhus, og i nærmiljøet bor der andre børnefamilier, så der er legekammerater tæt på. Der venter jer en ejendom i fin stand.
Stuehuset er løbende renoveret og i 2014 blev køkkenet skiftet ud og førstesalen blev renoveret. Soveværelset med den sydvendte altan var allerede etableret, så der blev lavet 2 gode børneværelser og et lækkert badeværelse. Stueplan er lys og imødekommende, og her kan man være sammen uden at man behøver at lave det samme. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den store vinkelstue og stuen, hvor trappen fører til førstesal. Fra vinkelstuen er der udgang til en skøn stor terrasse med udsigt ud over den hyggelige parklignende have. I forbindelse med stuen finder man et større disponibelt rum med flere anvendelsesmuligheder. Stueplan rummer endvidere et stort badeværelse med muret bruseniche.
I udbygningerne er der en separat afdeling med et godt rum med badeværelse, der er oplagt til at indrette til Bed & Breakfast, eller måske en teenage-afdeling m.m. Derudover er der stald med plads til dyrehold med to løsdrift-bokse samt gode opbevaringsmuligheder og et godt værksted. Til ejendommen hører der ca. 1,2 ha jord, der ligger omkring bygningerne. Der er primært mark og græs samt skovbevoksning, så det er nemt at holde. I den store landhave med frugttræer er der både plads til leg på trampolinen og boldspil på plænen, mens de voksne kan heppe med fra terrassen. Drømmer I om friske morgenæg, er der tillige et stort hønsehus med gård, ligesom der er gode muligheder for at anlægge en køkkenhave, så I kan blive selvforsynende med grøntsager m.v. Til ejendommen hører tillige en carport med plads til 3 biler.
* Der samles ingen personlige oplysninger uden dit udtrykkelige samtykke.
Ved at klikke på denne checkboks giver du dit samtykke til, at dine data samles og behandles af RealMæglerne A/S for at kunne kontakte dig.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. For at gøre dette skal du blot sende en meddelelse til info@realmaeglerne.dk.
Læs mere på privatlivspolitikkerne.
Glemt adgangskode
Tilmeldt via. mægler
Kontakt Mægler
Tak for din interesse
Mægleren vil kontakte dig hurtigst muligt
Tak for din tilmelding til åbent hus!
Adresse:
Dato:
Tidspunkt:
Vi glæder os til at vise dig boligen. Har du spørgsmål inden vi ses, kan du kontakte fra RealMæglerne
Vi glæder os til at vise dig boligen. Har du spørgsmål inden vi ses, er du velkommen til at kontakte os