Velkommen til Havrevænget 24, en sjældent udbudt villa beliggende på en fredelig, lukket villavej i hjertet af Ågård.
Her får I en virkelig unik bolig med masser af sjæl, funktionalitet og en beliggenhed, der kombinerer natur, udsigt og kort afstand til både skole, daginstitutioner, indkøb og byens øvrige faciliteter. Her bor man stille og trygt og samtidig centralt, med både Vejle, Kolding og motorvejsnettet indenfor overskuelig rækkevidde.
Villaen er opført i 1972 og allerede tilbygget i 1976 med en fantastisk stue. Hjemmet fremstår dermed i dag som en særdeles rummelig bolig med en original stil og en velholdt stand. Der er løbende foretaget opdateringer, bl.a. i badeværelserne, køkkenet og flere af vinduerne, samt installation af brændeovn, men helheden står stadig med den karakter og arkitektur, som giver huset sin særlige stemning.
Planløsningen er særligt attraktiv med hele 5 værelser, 2 badeværelser, et godt bryggers, et lyst køkken med spiseplads, og to store stuer, der udmærker sig som et fantastisk samlingspunkt med udsigt til de udvendige omgivelser og masser af dagslys. Huset rummer derudover både garage, udhus og kælder, som giver ekstra opbevarings- og anvendelsesmuligheder.
Udelivet er ligeledes i top med en skøn, opvokset have, hyggelige kroge, bålplads, udestue og en stor terrasse. Grunden rummer også resterne af et tidligere drivhus soklen står der endnu og venter blot på nye rammer for selvforsyning eller drivhusdrømme.
Huset appellerer i høj grad til parret eller familien, der søger noget med karakter og potentiale. Et hjem med stil og kant og som man kan flytte direkte ind i, men også sætte sit eget præg på, hvis man ønsker det.
Kort sagt: En rummelig og charmerende villa i god stand, med en fantastisk beliggenhed og en stemning, der skal opleves. Her får I både plads, natur, trygge rammer og muligheden for at skabe jeres eget drømmehjem.
Grønnegade 6
7100 Vejle