Velkommen til Langgade 24 – et indbydende og flot moderniseret hjem med masser af plads og en skøn, privat have. Her får I det bedste fra to verdener: en moderne og indflytningsklar bolig kombineret med charmen fra det oprindelige hus – alt sammen i et roligt og velfungerende lokalsamfund.
Boligen rummer hele 162 veldisponerede kvadratmeter med en lys og åben planløsning. Her får I fire gode værelser, et pænt badeværelse, en rummelig entré og et dejligt fælles opholdsrum, hvor køkken, spiseområde og stue smelter harmonisk sammen. Derudover får I en isoleret tilbygning, som er oplagt til hobbyrum, værksted eller hjemmekontor.
Huset fremstår præsentabelt og velholdt både ude og inde – med pudsede facader, nyere tegltag samt vinduer og døre i god stand. Indvendigt er boligen løbende moderniseret, så I får moderne komfort og funktionalitet, men uden at miste sjælen og hyggen fra den oprindelige stil.
Grunden byder på 900 m2 med en ugeneret og solrig have, hvor I kan udfolde jeres drømme. Uanset om det er til køkkenhave, drivhus, trampolin eller afslapning på en af de hyggelige terrasser – her er plads til både familieliv, leg og grillhygge med vennerne.
Gadbjerg er et trygt og børnevenligt lokalsamfund med godt naboskab, kort afstand til naturen og gåafstand til både skole og børnehave. Samtidig bor I centralt i forhold til Jelling (7km.), Give (10km.), Vejle og Billund (16km.)
Boligen har et nydeligt energimærke og opvarmes med gasfyr og en centralt placeret brændeovn. Gadbjerg er desuden udpeget som potentiel fjernvarmezone, så der kan måske blive mulighed for at tilslutte sig fjernvarme i fremtiden.
Er I på udkig efter et rummeligt, indflytningsklart hjem med en attraktiv beliggenhed tæt på natur og byliv – og tilmed til en særdeles fornuftig pris – så skal I opleve Langgade 24. Måske er det netop her, jeres næste kapitel begynder.
Grønnegade 6
7100 Vejle