Drømmer du om et liv i fredelige, naturskønne omgivelser med højt til himlen og uanede muligheder? Så byder Refsgårdvej 7 på en unik mulighed for at skabe dit eget fristed midt i det betagende landskab omkring Vejle Ådal.
Ejendommen er beliggende i det fredelige område Refsgårde, som er omgivet af storslået natur, hvor skrænterne tydeligt definere den sydlige kant af ådalen, samt hvor Vejle Å smyger sig langs grunden på tre sider. Her får du hele 8,17 hektar jord med et hyggeligt hus, have og indkørsel. Resten ligger hen i overdrev, ideel til naturpleje, dyrehold, friluftsliv eller bare ro og stilhed under åben himmel.
Huset er fra 1950 og fremstår original, men med sin sjældne beliggenhed er det en oplagt mulighed for dig, der vil renovere eller bygge nyt med respekt for det omgivende landskab. Her handler det ikke om kvadratmeter eller nybygget luksus men om nærvær, natur og potentiale.
Det eksisterende boligareal har en enkel og funktionel indretning med 3 store værelser, køkken med spiseplads, badeværelse og stor stue. I alt rummer huset 161 kvadratmeter bolig fordelt på en grundplan og en tagetage, mens der yderligere forefindes 48 kvadratmeter kælder.
Udenfor venter naturen i sin reneste form. Den store grund byder på et sjældent rigt dyre- og planteliv og masser af albuerum her er plads til at etablere køkkenhave, nyde lange gåture langs åen, eller bare sidde stille og lytte til fuglene og vinden i træerne. Udsigten er grøn, fredfyldt og i konstant forandring med årstiderne.
Hverdagens praktiske behov kan dækkes i Egtved, kun 6 minutters kørsel fra ejendommen. I Egtved finder du både børnepasning, skole og indkøbsmuligheder. I forhold til den øvrige infrastruktur, så ligger Billund indenfor 15 km. kørsel, Vejle indenfor ca. 20 km. kørsel.
Stedet har tidligere været brugt til dampbrug, hvilket stadig kan ses i form af en silo, hakkehus og garage, som eventuelt kan indgå i fremtidige drømmeprojekter.
Refsgårdvej 7 er for dig, der ikke blot søger et hjem men et sted med sjæl, natur og udsigt til noget større. Her kan du leve livet i ro og takt med omgivelserne uden at gå på kompromis med drømmene og dagligdagens komfort og funktionalitet.
Grønnegade 6
7100 Vejle