Velkommen til denne enestående villa, der adskiller sig meget fra det typiske parcelhus. Hjemmet her er nemlig individuelt tegnet og opført med hensyntagen til den store unikke grund, og alt er lavet i gode gedigne kvalitetsmaterialer. Resultatet er en virkelig gennemført bolig, der stadig fremstår i god stand og indbydende stand og med en moderne indretning.
Villaen har bevaret sit originale udtryk, men allerede fra du tager fat i dørhåndtaget på den tunge JE-træ facadedør mærker du at hjemmet her er opført i kvalitetsmaterialer og er godt vedligeholdt gennem årene. Indretningen er nøje gennemtænkt med en værelsesafdeling, der består af tre værelser og et badeværelse. Det velindrettede køkken med spiseplads er placeret ved siden af stuen og der er derfor mulighed for, at åbne op til stuen. I stuen samt i den hyggelig udestue kan du nyde udsigten til haven året rundt. Udover de 144 kvadratmeter bolig er der også en rummelig og anvendelig kælder, hvor kun fantasien sætter grænserne for anvendelsen.
Huset er beliggende i Jerlev, som er den perfekte base for familien med sine trygge og rolige omgivelser. Her er nærhed til de større byer i Trekantsområdet – Vejle ligger kun ca. 10 minutters kørsel fra villaen, og Kolding, Billund og motorvejsnettet er kun ca. 15-20 minutters kørsel væk. Fra huset er der gåafstand til indkøb, børnehave/vuggestue, legeplads samt byens boldbaner.
Ejendommen ligger for enden af en lukket vej på en 1.969 kvadratmeter stor grund med en dejlig, ugenert have. På grunden er der både et udhus/skur, et anvendeligt drivhus og et større drivhus i haven.
Desuden har ejendommen en stor 56 kvadratmeter garage, der giver rigelig plads til både parkering af bilen og som værksted.
Kort sagt er dette et gennemtænkt og originalt parcelhus med en familievenlig indretning og en af de bedste beliggenheder i Jerlev.