Drømmer I om en rummelig og velholdt bolig med plads til hele familien? Mosevej 67A er beliggende i et af Koldings mest behagelige områder, hvor hverdagen bliver nem med kort afstand til flere skoler, hurtig adgang til motorvejen for pendlerne og smukke naturoplevelser i skoven, som er inden for gåafstand.
Når I træder indenfor, mødes I af 180 veludnyttede etagemeter. Stueplanen byder på to lyse og indbydende stuer med store vinduespartier, der skaber en skøn rumfornemmelse og giver direkte adgang til haven. Det stilrene og nyere køkken i tidløs hvid stil indbyder til madlavning og samvær. Etagen rummer også et fint badeværelse.
På førstesalen finder I tre gode værelser ideelle som soveværelser til hele familien. Kælderen tilføjer endnu mere fleksibilitet med to anvendelige rum, der kan indrettes som hobbyrum, hjemmekontor eller ekstra opbevaring. Her er også et praktisk toilet samt et bryggers/vaskerum.
Udendørs venter en fantastisk, sydvendt have, der sikrer mange solrige timer. Her er anlagt flere hyggelige kroge samt rigeligt med plads til både afslapning og leg. Derudover får I et praktisk værksted samt en rummelig carport og indkørsel med plads til flere biler.