Med en unik placering centralt i Kolding og i gåafstand til midtbyen får du her en af byens mest spektakulære udsigter. Fra ejendommen strækker panoramaudsigten sig sydpå over Kolding By, hvor Koldinghus troner majestætisk i horisonten.
Ejendommen fremstår særdeles velholdt og elegant bevaret både ude og inde. Indvendigt mødes du af et moderne udtryk, mens den klassiske facade prydes af smukt murværk, der er blevet omfuget inden for de seneste år.
Stueetagen rummer et stort og lyst køkken-alrum med højt til loftet og en hyggelig spiseplads. I åben forbindelse hertil ligger stuen, hvor de store vinduespartier skaber et smukt lysindfald og giver frit udsyn over byen. Herfra er der direkte adgang til en sydvendt terrasse, der indbyder til uforstyrret afslapning. Etagen har desuden et rummeligt og praktisk badeværelse.
På førstesalen finder du tre gode værelser med mulighed for at etablere et fjerde. Ét værelse er oplagt som kontor, mens et andet egner sig perfekt til et stort børneværelse. Derudover et flot forældresoveværelse med indbyggede skabe.
Husets kælder er ikke som alle andre. Her findes to gode rum i terrænniveau med store vinduer - Også med et imponerende kig over byen. Derudover rummer kælderen et funktionelt vaskerum samt et praktisk værksted med direkte udgang til have.
Ejendommens udemiljø er noget helt særligt. Den velholdte have byder på flere hyggelige kroge, hvor man kan nyde roen og omgivelserne. Her får du både et skønt havemiljø og en fantastisk træterrasse. Derudover råder ejendommen over en stor, velholdt og praktisk garage samt en rummelig indkørsel med plads til flere biler.
Denne villa opfylder alle drømme for den moderne familie med sin fleksible indretning, der giver mulighed for både teenage- og voksenafdelinger. Dertil kommer den centrale beliggenhed med kort afstand til Kolding Realskole, den enestående udsigt og en ejendom, der fremstår særdeles velholdt.