Velkommen til Gl. Kongevej 36 en skøn og rummelig villa beliggende i et af Koldings mest eftertragtede områder. Her får du en ideel beliggenhed med kort afstand til byens liv, gode indkøbsmuligheder, motorvejsnettet for pendlere, idrætsfaciliteter, skoler og naturskønne områder. Med andre ord: Et perfekt hjem for den moderne børnefamilie!
Indenfor bydes du velkommen i entréen, der fører dig direkte ind til husets hjerte den store og lyse stue. Her strømmer dagslyset ind gennem det imponerende vinduesparti, der skaber en varm og indbydende atmosfære. Stuen har god plads til både afslapning og samvær. Derudover finder du et hyggeligt og funktionelt køkken med udsigt til haven. Stueetagen rummer desuden et praktisk vaskerum samt et gæstetoilet med mulighed for brus.
På førstesalen finder du villaens soveafdeling med fire gode værelser. Ét af værelserne egner sig særligt godt som kontor eller walk-in-closet, mens de to største værelser har direkte adgang til en nordvestvendt altan det perfekte sted at nyde aftensolen.
Udendørs får du en stor, solrig grund på 837 m2. Haven er nem at holde og rummer flere hyggelige kroge samt masser af plads til leg og aktiviteter. Som en ekstra bonus har ejendommen en rummelig og praktisk garage.