Denne rummelige villa byder på masser af plads og spændende muligheder for at sætte sit eget præg. Beliggenheden er ideel for børnefamilien inden for 1 km finder I både Øster Starup Skole (0.-9. klasse) og Ågård Børnehus, hvilket sikrer en nem hverdag.
Indenfor mødes I af et stort rum, der i dag fungerer som frisørsalon perfekt til liberalt erhverv eller måske en hjemmebiograf eller hobbyrum? Herfra er der adgang til et gæstetoilet samt et praktisk bryggers, der forbinder jer med den primære beboelsesafdeling.
Stueplanet rummer tre gode værelser, et rummeligt køkken samt en stor, lysfyldt stue med imponerende vinduespartier. Spisestuen ligger i forlængelse heraf og har direkte udgang til terrassen her kunne man oplagt åbne op og skabe et moderne køkken-alrum.
Villaen har desuden en særdeles rummelig kælder, der i dag er indrettet som hyggestue med egen bar en charmerende detalje, der understreger ejendommens mange anvendelsesmuligheder. Herfra er der direkte adgang til både værksted og garage, hvilket skaber et praktisk flow i hverdagen.
Udendørs venter en vestvendt have, der sikrer solrige eftermiddage og lange sommeraftener. Flere kroge indbyder til hygge og samvær eller mulighed for at skabe jeres helt egen drømmehave.