På Hasselvang 23 finder du en velindrettet villa på 148 m2 med en funktionel planløsning og masser af plads til hele familien. Dertil kommer en rummelig garage på hele 40 m2, der giver både gode parkerings og opbevaringsmuligheder.
Boligen byder velkommen i en entré, hvorfra der er adgang til to værelser, et badeværelse samt et praktisk bryggers. Herfra fortsætter du ind i det store og åbne køkken alrum, der danner boligens naturlige samlingspunkt. Fra alrummet er der direkte udgang til den store terrasse og videre til haven. Stuen ligger i forlængelse af alrummet og giver plads til både afslapning og hyggelige stunder – også herfra er der udgang til terrassen.
Soveværelset har eget badeværelse, hvilket skaber en privat og komfortabel afdeling for forældrene.
Udenfor venter en dejlig, lukket have med masser af plads til leg, afslapning og udeliv. Den store terrasse giver mulighed for både solrige ophold og hyggelige grillmiddage med familie og venner.
Beliggenheden på en lukket villavej er rolig og tryg, samtidig med at du har kort afstand til institutioner, indkøbsmuligheder, skovområder og gode stisystemer