I det attraktive og rolige område i Blomsterkvarteret på Søndermarken finder du dette charmerende grå træhus, som rummer hele 164 etagemeter fordelt på beboelse og gode, disponible rum i kælderen. I stueplan finder du entre, åbent køkken i forbindelse med spisestue samt stue. Udover et dejligt åbent miljø omkring køkken og stue, findes et badeværelse med brus samt et soverum. Huset fremstår indflytningsklart med gulvvarme over det hele og byder på en god planløsning med plads til både familieliv og afslapning.
Boligens kælder er tør, og isoleret i gulv og vægge. Der er ligeledes blevet radonsikret i 2024. Kælderen indeholder et pænt badeværelse med både bruseniche og badekar, så her er mulighed for både det hurtige morgenbad og de lange, afslappende aftener i karret.
Bryggerset er funktionelt indrettet med skabsplads, vask og med god plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Kælderen rummer flere disponible rum, som med fordel kan benyttes til opbevaring og hobbyrum.
Udendørs venter en dejlig, lukket have, der indbyder til leg, ro og udeliv året rundt. Den store terrasse giver god plads til både grill, loungemøbler og udespisning med familie og venner, mens carporten har plads til to biler. Det er værd at nævne, at der er lavet ny kloakering under huset i 2024.
Alt i alt er dette et dejligt hjem i et populært område med kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb og grønne områder. Et ideelt valg for jer, der ønsker et hjem med charme, funktionalitet og god plads både ude og inde.