Denne charmerende lejlighed på 1. sal ligger i en moderne og flot ejendom med både elevator og dørtelefon. Her får du en lys og indbydende lejlighed i en god og velfungerende andelsboligforening med egen P-plads samt redskabs- og cykelskur.
Lejligheden er velindrettet med åbent køkken i forbindelse med stue og udgang til en skøn altan. Derudover får du et rummeligt soveværelse med skabsvæg, et ekstra værelse med skabe samt et pænt badeværelse med bruseniche, gulvvarme og vaskesøjle. Entréen har garderobeplads og fransk dør til køkkenet.
Beliggenheden er helt i top midt i Hedensted med kort afstand til indkøb, offentlig transport og byens øvrige faciliteter.
En bolig med både komfort og bekvemmelighed lige til at flytte ind i.