Velkommen til dit nye hjem på Egesholm 1S - et moderne rækkehus til leje, der kombinerer stilfuld komfort med familievenlige faciliteter og naturrige omgivelser.
Dette rækkehus indeholder entre med garderobeplads, 2 værelser med faste skabe, praktisk bryggers med mulighed for tilslutning til vaskemaskine og tørretumbler, køkkenalrum i åben forbindelse med stuen hvorfra der er udgang til terrassen, soveværelse med faste skabe og ligeledes udgang til terrassen samt badeværelse med bruseniche. Til boligerne hører egen flisebelagt parkeringsplads, vest vendt terrasse, lille have samt fritliggende udhus.
Egesholm ligger centralt i det eftertragtede Egebjerg, nord for Horsens. Med trygge stisystemer er du forbundet til en af Horsens' bedste skoler, indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter og børnehave. Omgivet af skov og sø, indbyder naturen til motion og frisk luft. Dette er et paradis for både børnefamilier og seniorer, med et aktivitetsfyldt lokalsamfund og idrætsforeningens spændende arrangementer. Fra huset er der desuden let adgang til motorvejsnettet.