Velkommen til denne moderniserede villa, der byder på en lys og rummelig boligdel kombineret med lækre udeomgivelser i form af stort værksted, carport/udhuse - alt sammen beliggende på en frodig og ugeneret grund. Med et boligareal på 135 m2 - oprindeligt opført i 1947 - men stilfuldt opdateret og tilbygget af flere omgange - finder du nu rummelige, lyse opholdsrum, god højde til loftet, flot spisekøkken fra Ikea med mange detaljer, 2 elegante badeværelser - et på hvert plan, praktisk bryggers samt 3 gode værelser. Her er simpelthen lige til at flytte ind.
Udover selve boligen findes et imponerende værksted/udhus på hele 40 m2, opdelt i to funktionelle rum. Dette område er isoleret og opvarmet, hvilket gør det ideelt til kreative projekter eller som ekstra opbevaringsplads.
Den omkringliggende grund er intet mindre end en drøm for haveentusiaster. Her kan du nyde adskillige oaser fyldt med frodige planter, træer samt frugt- og bærbuske. Derudover findes der drivhuse for dem med grønne fingre samt endnu et praktisk haveskur til redskaberne. Tilmed carport og ældre udhus. Grunden grænser direkte op til åbne marker, hvilket sikrer dig en fredfyldt beliggenhed samt betagende udsigt over det bølgende bakkelandskab.
Kattrup er en aktiv landsby med et godt fællesskab - godt beliggende tæt på motorvejsnettet samt med skolebus og cykelsti ind til Hovedgård hvor alle hverdagens fornødenheder findes som skole, indkøb, sport, apotek, bager, pizza mm.
Ejendommen har separeret kloaksystem og opvarmes effektivt ved hjælp af et pillefyr installeret i 2018.
Denne bolig tilbyder ikke blot komfortabel levevis men også muligheden for at bo i harmoni med naturen.