Velkommen til denne skønne, velindrettede gulstensvilla beliggende i det attraktive Gedved. Med et boligareal på 132 m2 og 3 gode værelser samt store åbne opholdsrum tilbyder denne villa masser af plads til den voksende familie eller blot det unge par der ønsker at starte ud med et opdateret, moderne og indflytningsklart hjem. Selv det modne par - hvor behovet er en nem, overkommelig bolig i 1-plan med det tilhørende store hobbyrum/værksted, finder drømmeboligen her.
Siden 2023 har ejendommen gennemgået en omfattende renovering, hvilket gør det klar til at imødekomme nutidens krav om stil og funktionalitet. Det nye sorte eternittag giver ikke kun et moderne udtryk men sikrer også holdbarhed mange år frem. Indenfor byder hjemmet på et spritnyt Vordingborg køkken, som er åbnet op mod stuen for at skabe en lys og rummelig atmosfære – perfekt til både hverdagsliv og underholdning. Endvidere nye gulve, lofter samt døre i store dele af boligen. De tre store værelser giver rig mulighed for indretning efter behov, og skulle familien vokse yderligere, kan et fjerde værelse nemt etableres ved stuen. Badeværelset fra 2004 er veludstyret med gulvvarme og bruser, mens det store bryggers tilbyder potentiale for endnu et badeværelse. Fra stuen er der ydermere adgang til en anvendelig udestue.
Selv udenfor fortsætter herlighederne med en lækker overdækket gårdhaveterrasse på 20 m2 i forbindelse med det yderst anvendelige værksted/hobbyrum på 35 m2 som både er isoleret, opvarmet og installeret med flere kraftstik – til sammen ideelt til hyggelige sommeraftener eller kreative projekter året rundt. Endvidere findes der en garage på 24 m2 og et drivhus. Den lukkede have sikrer privatlivets fred og danner rammen om leg eller afslapning.
Beliggenheden kunne ikke være bedre; placeret på en stille vej med stisystemer direkte til skole, sportstilbud samt indkøbsmuligheder. Nærheden til skov og natur gør området attraktivt for naturelskere samtidig med at motorvejen ligger tæt på for pendleren.