Boligen er beliggende for enden af en lukket vej i et af byens mest attraktive og rolige kvarterer. Grunden er på hele 1140 m2, og huset ligger hævet over vejen, så der både er privatliv og åbne kig mod landskabet og skoven.
Der er gåafstand til biblioteket, skolen og byens forskellige handlemuligheder. Ligesom spejdernes klubhus, som ligger tæt ved, og de mange stier rundt i de bynære skove.
Huset er opført i 1966 og smagfuldt renoveret af flere omgange tro mod husets oprindelige karakter. Senest med nyt naturoxyderet ståltag og zinktagrender.
Med et boligareal på 126 m2 er der rigelig plads til familien eller parret, der ønsker ekstra rum til gæster eller hobbyaktiviteter.
Planløsningen er gennemtænkt, og kvadratmeterne er særdeles veludnyttede. Fra den rummelige entré er der adgang til 3 værelser, bad/ toilet, bryggers og opholdsrummene.
Opholdsrummene er gennemlyste med udsigt til skoven og med store vinduer mod syd.
Indvendigt har huset også bevaret sin autentiske charme med originale, gennemgående plankegulve, indvendige trædøre og rustikke listelofter fra 80erne.
I det store opholdsrum er der installeret en nyere brændeovn, som let varmer hele huset op, og giver en hyggelig atmosfære.
Mod øst er der direkte udgang til en hyggelig morgenterrasse, hvor der kan åbnes op til haven via en dobbelt terrassedør.
Det nyere køkken er velindrettet og lyst med en storslået udsigt til skoven. Badeværelset er udstyret med gulvvarme og bruseniche. Bryggerset har god plads til vaskefunktioner og opbevaring, og der er direkte udgang til baghaven. I soveværelset vågner man op til morgensolens spil i trækronerne, og man kan følge årstidernes skiften.
Haven er en grøn oase, hvor det summer af skovens liv. Haven er veletableret med gamle og nye frugttræer, staudebede og urtehave. I baghaven er der et legetårn med rutchebane i stål, og et frodigt vild med vilje areal. Mod syd er der etableret et hyggeligt gårdmiljø med en solrig, terrasse i hårdttræ med læ. Fra terrassen kan man nyde udsigten til skoven, hvor haven afgrænses med bærbuske.