Her har du muligheden for at købe denne skønne villa på Vestergårdsvej 49.
Ejendommen fremstår indflytningsklar, lys og meget velholdt. Herudover overskuelig og nem have med terrassemiljø fra 2021.
Garage og udhus er bygget sammen og består samlet set af 51 m2. Ny elport fra 2021 og ønsker man at åbne op imellem de to, så er dette også en mulighed.
Villaen har både fjernvarme og der er kloaksepareret. Taget er fra 2018 og dermed uden asbest. Vinduerne er løbende skiftet.
Selve indretningen er også super god. Her skal det nemlig nævnes, at der både er badeværelse samt gæstetoilet. Begge renoveret i 2021, ligesom der samme tid blev lagt gulve, opsat akustikloft og etableret et super flot køkkenmiljø. Stil og udtryk har den rigtige kombination og hænger nøje sammen med materialevalget.
Hertil er der 3 fine værelser med de originale indbyggede skabe.
Ejendommen ligger på en rolig beliggenhed, men med let adgang til både centrum, indkøb, Banegården, motorvejsnettet samt offentlig transport.
Her er således en super indbydende ejendom, hvor man blot skal flytte ind og nyde hverdagen.