Velkommen til denne charmerende og meget velholdte villa, der kombinerer klassisk arkitektur fra 1930 med moderne bekvemmeligheder. Denne bolig er en sand perle for dem, der søger et fleksibelt hjem hvor alle 215 disponible m2 er udnyttet optimalt. Her er både en lækker, nyere udestue med udsigt på 15 m2, højloftet anvendelig kælder med gulvvarme på 74 m2 samt de 126 m2 bolig fordelt på 2 plan med store lyse opholdsrum.
Boligen er løbende renoveret med tag, vinduer, køkken, bad, gæstetoilet og står i dag helt indflytningsklar. Derudover har huset fået installeret fjernvarme og separeret kloaksystem.
Indenfor byder boligen på store lyse rum, der giver masser af plads til både hverdagens aktiviteter og festlige sammenkomster. Stueplan indeholder entre, gæstetoilet, spisekøkken med udgang til udestuen - hvorfra man kan træde ud på udsigtsterrassen samt nedgang til haven. I stueplanet findes også den rummelige stue med vandskurede vægge og brændeovn.
Tagetagen indeholder 2 gode værelser - hvoraf det ene har synlige bjælker, loft til kip og hems.
Den fantastiske kælder med gulvvarme tilbyder yderligere anvendelsesmuligheder perfekt som hobbyrum, liberalt erhverv, teenageafdeling eller ekstra opholdsareal. Her er højt til loftet, egen indgang og et lækkert stort badeværelse.
Udestuen er nyere og giver en vidunderlig udsigt ud over den hyggelige have mod sydvest et ideelt sted at nyde eftermiddagskaffen eller en stille stund i solen. Haven er velplejet og skaber en privat oase med havepavillion, højbede mm. Derudover findes der brændeskur/redskabsskur, isoleret værksted/udhus og carport.
Villaen ligger i det attraktive Egebjerg - helt tæt på skolen, sportstilbud, indkøb samt offentlig transport. Skoven og vandværkssøen ligger i gåafstand - og for pendleren er cykelstien til Horsens samt den hurtige adgang til motorvejsnettet særligt værdifuld.
Denne bolig henvender sig bredt: hvad enten du er førstegangskøber, ungt par eller børnefamilie vil du finde dig godt til rette her. Selv købere fra Århus området vil finde dette sted attraktivt takket være dets mange kvaliteter.