Velkommen til denne enestående villa, der tilbyder et harmonisk samspil mellem moderne komfort og naturskøn beliggenhed. Opført i 2009, strækker boligens imponerende 175 m2 sig over en gennemtænkt planløsning, der er både rummelig og fleksibel. Her har du mulighed for at skabe ekstra rum med hemse eller en ekstra stue, alt efter familiens behov. Villaen er udstyret med Svane inventar af høj kvalitet, som sikrer funktionalitet og æstetik.
Ejendommen byder på lyse og imødekommende overflader, hvor den røde tråd gennem hele huset skaber en sammenhængende stiloplevelse. Ejendommen er gennemmuret og har integreret ventilationsanlæg der sørger for et sundt indeklima året rundt, mens den indbyggede pejs tilfører varme og hygge i de kolde måneder.
Boligen mødes med et indbydende overdækket indgangsparti til entreen med fordeling til 3 store værelser med badeværelse samt en forældreafdeling med garderoberum og eget badeværelse. Du kan ligeledes fra entreen træde ind i boligens store køkken alrum med masser af lysindfald, vaskeø med bl.a. quooker vandhane, indbygget pejs og udgang til ugeneret, sydvendt terrasse. På tagetagen findes udsigtsstuen med ovenlysvinduer og udgang til altanterrassen med udsigt ud over området. Til sidst findes bryggers med direkte adgang til den store dobbeltgarage med elporte.
Den murede garage/værksted på hele 69 m2 er ikke blot praktisk men også luksuriøst med gulvvarme og højt til loftet perfekt til bilentusiasten eller gør-det-selv-projekter. Fra garagen er der adgang til ydermere opbevaring i form af et godt isoleret loftrum.
Udenfor venter en nem have med mange m2 flisebelægning samt privatlivets fred i det lukkede vænge. Beliggenheden kunne ikke være bedre; her bor du i et attraktivt kvarter kendt for sin børnevenlighed blandt de unikke skovparceller. Med kort afstand til skole, indkøb samt sportsfaciliteter får familien let adgang til hverdagens nødvendigheder samtidig med nærheden til naturen giver ro og rekreation. Her er masser af liv, natur og dyr i haven.