Praktisk og indbydende andelsbolig tæt på by og natur
Praktisk og indbydende andelsbolig tæt på by og natur
Andelsboligskronen er netop steget i værdi fra 309.797 til 366.421 og i samme ombæring er udbudsprisen sat til kr 299.999.
Vi udbyder nu en lille og hyggelig andelsbolig, som vil være et oplagt alternativ til at bo til leje. Huset er overskueligt at holde, mens de 65 kvadratmeter, der fordeler sig over ét plan, vil give et optimalt udgangspunkt for hverdagen for bl.a. enlige og ældre.
Hjemmet tilgås fra en entré, hvor sko og jakker kan afsættes i det indbyggede skab. Herfra er der adgang til et badeværelse med separat brus og opbevaring ved vasken samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og rig skabsplads. Man fornemmer altså straks, at pladsen er optimeret, og de gode løsninger er i højsædet. Huset rummer herudover en lys og indbydende stue, hvor der er fin mulighed for at indrette både sofaområde og spisebord, mens soveværelset også er meget indretningsvenligt og byder på rummelige garderobeskabe. Slutteligt må vi naturligvis også omkring køkkenet, der er udstyret med alt i hårde hvidevarer og kan indrettes med endnu en spiseplads.
De gode rammer fortsætter udendørs, hvor det velholdte hus er tilknyttet en integreret carport samt et stort, aflukket skur. Bag hjemmet får man derudover glæde af en solrig, lukket have samt en lækker terrasse med aftensol, hvor havemøbler med fordel kan placeres.
Huset er en del af den store, nyere udstykning af Hovedgård, hvor der hersker et godt og hjælpsomt naboskab i de fredelige gader. Adressen ligger dejligt tæt ved et frodigt skovstykke, hvor dyreliv og en urørt natur kan nydes. Samtidigt kommer man til at bo meget praktisk med både indkøb, skole og idrætstilbud i den lille by. Husdyr er ikke tilladt i foreningen.
Så er man på udkig efter et roligt sted at nyde tilværelsen, behøver man altså ikke kigge længere end til Katrinelundsvej 14.
* Der samles ingen personlige oplysninger uden dit udtrykkelige samtykke.
Ved at klikke på denne checkboks giver du dit samtykke til, at dine data samles og behandles af RealMæglerne A/S for at kunne kontakte dig.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. For at gøre dette skal du blot sende en meddelelse til info@realmaeglerne.dk.
Læs mere på privatlivspolitikkerne.
Glemt adgangskode
Tilmeldt via. mægler
Kontakt Mægler
Tak for din interesse
Mægleren vil kontakte dig hurtigst muligt
Tak for din tilmelding til åbent hus!
Adresse:
Dato:
Tidspunkt:
Vi glæder os til at vise dig boligen. Har du spørgsmål inden vi ses, kan du kontakte fra RealMæglerne
Vi glæder os til at vise dig boligen. Har du spørgsmål inden vi ses, er du velkommen til at kontakte os