I en yderst naturskøn, fredelig og rolig bydel - vest for bylivet i Horsens og i kort afstand fra Bygholm Sø og skov - ligger jeres fremtidige boligkapitel.
I skal her forestille jer en tilværelse i et klimahus fra 2018, som kommer med et væld af gode tilvalg, opført i kvalitetsmaterialer og ikke mindst; et smukt view over området, som kun de meget få i området kan prale af.
Det kan være parret, som ønsker plads til gæster eller en fremtidig familie, eller det kan være børnefamilien, der forelsker sig i hjemmet. Boligen råder nemlig over ikke mindre end fire gode værelser, to flotte badeværelser og åbne, lyse leverum foruden selvfølgelig både en indbydende entré samt praktisk bryggers. Så her er køberskaren bred.
Hele vejen rundt fremstår hjemmet lyst, åbent og meget indbydende, og så er det selvfølgelig et meget stort plus, at det et lavenergi-hus, hvilket gør det endnu mere attraktivt at bo i.
I vil helt naturligt samles om køkkenet, og snakken vil gå lystigt mellem køkkenet og opholdsstuen, og om sommeren vil I have terrassedøren åben. I kommer nemlig til at kunne åbne direkte ud til en skøn og opvokset have, der vender helt rigtigt i forhold til solens bane. Mens der både er solrige terrasser og græs forneden, så er der eksempelvis lavet et glimrende tilvalg foroven; en skøn sydvendt altan. Denne byder på en flot udsigt over området, som I uden tvivl vil I elske! Villaen ligger højt i området og har tilmed en ekstra bred indkørsel.
Jeres nye base kommer altså med en skøn og praktisk beliggenhed i området og i Horsens. Den er ugeneret for nysgerrige indkig, og så er her utroligt fredeligt og hyggeligt på det blinde vænge - netop det sidste vænge på vejen, hvor der er minimalt af trafik.
Det lukkede vænge placerer sig i smørhullet mellem naturen, byen med let adgang til motorvejen. Det nære miljø byder på grønne fællesarealer og legepladser. Der er gåafstand til børnepasning og indkøb, og stisystemer fører jer trygt rundt. Der er cykel- og gåafstand til naturen, og stien rundt om Bygholm Sø, som tager jer gennem eng og skov, bliver hurtigt en favoritrute. Og tænk sig, der er ikke meget mere end tre kilometer ind til Horsens centrum og banegården - til fods.
Vi glæder os til at fortælle mere til jeres fremvisning.