Arkitektonisk flot 2 plans villa med sjæl og charme og mange flotte detaljer.
Opvarmes med naturgas og brændeovn. Gulvvarme overalt i stueplan.
Ejendommen er opført i 2001 som fuldmuret murstenshus med sortglaseret tegltag.
Der er indlagt FIBERNET i ejendommen.
187 kvm bolig + udhuse på 8 kvm + 7 kvm.
Ejendommen indeholder :
Pænt bryggers med indgang, skabe og installation til vaskemaskine og tørretumbler, stort gråt køkken med kogeø og stor god lys spiseplads med udgang til terrasse og haven - 2 trin ned til lys opholdsstue med loft til kip, væghængt Contura-brændeovn og 2 dobbelt-glasdøre med udgang til terrasse og haven, værelse / kontor, badeværelse med bruser, wc, hvidt skabsarrangement med håndvask, entre samt p.t. depotrum.
1.salen indeholder - loft til kip :
Stort repos / kontor / disponibelt rum, værelse med hems og skabe, soveværelse med skydedørs-garderobe og udgang til dejlig balkon med god udsigt samt badeværelse med bruser, wc, skabsarrangement med håndvask, håndklæderadiator og gulvvarme.
723 kvm vel-anlagt grund med plads til flere biler i indkørslen, flere terrasser, græs, bede, buske, og med god udsigt udover landskabet.
Ejendommen er beliggende i udkanten af Ringsted, få km fra Ringsted Å, indkøbsmuligheder, institutioner, skoler, stationen med god togforbindelser til bl.a. København og Odense m.fl.