Sjælden udbudt landbrugsejendom med ca. 7,2 HA jord.
Villa fra 1974 i gule mursten med bølgeeternittag. Opvarmes med pillefyr, brændeovn og solceller. 2-lags termovinduer.
Boligen indeholder :
Bryggers med indgang, skabe og installation til vaskemaskine og tørretumbler, lyst køkken med god spiseplads og gulvvarme - opholdsstue med brændeovn og udgang til terrasse og haven, oprindelig toilet med wc og håndvask, stort værelse, entre - fordelingsgang, ca. 12 år gl. badeværelse med bruser, wc, skabsarr. med håndvask og gulvvarme, værelse samt soveværelse med plads til skabe.
411 kvm stor søjlefri maskinhus fra år 1980, med masser af muligheder. Det kunne f.eks. være dyrehold og jagt. Derudover nem anlagt have med isoleret drivhus, frugttræer, højbede og blomsterbede, og god plads til børneaktiviteter.
Ejendommen er beliggende få km fra Ringsted by, med mange indkøbsmuligheder, skoler (Gymnasium, ZBC, Teknisk skole, Campus m.fl.), sportsfac., motorvejs til og frakørsel samt ikke mindst gode togforbindelser til bl.a. København, Odense m.v.