Indflytningsklar og velholdt andelsbolig i naturskønne omgivelser på Vestmøn
Nu har du mulighed for at overtage denne velholdte andelsbolig beliggende i en fredelig og lukket bebyggelse et lille grønt åndehul, hvor det er let at føle sig hjemme. Boligen fremstår i pæn stand og kræver blot en gang maling, før den er helt klar til indflytning.
Ejendommen er opført i 1990 i solide kvalitetsmaterialer og præsenterer sig med klassiske røde murstensfacader, flotte vinduespartier og rødt tegltag. Andelsboligforeningen er veldrevet med styr på økonomi og drift og det mærkes. De velplejede fællesarealer med egen sø og grønne omgivelser skaber en rolig og tryg atmosfære.
Beliggenheden er ideel i gåafstand til DagliBrugsen i Fanefjord, offentlig transport med forbindelse til bl.a. Stege, Vordingborg og Nykøbing F., og kun en kort køretur fra Farøbroerne med adgang til København og Sjælland.
Boligen er 67 m2 og rummer en dejlig lukket have med vestvendt, overdækket terrasse. Indretningen er funktionel og hyggelig: Entré med adgang til et pænt flisebadeværelse med bruseniche, gulvvarme og god skabsplads. Praktisk bryggers med vaskemaskine og bordplads. Køkkenet er lyst og åbent med forbindelse til den rummelige stue, hvor loftshøjden og det naturlige lys giver en skøn rumfornemmelse. Dertil kommer et stort soveværelse med skabsplads.
Der er anvendt gode materialer overalt, herunder klinke- og parketgulve.
Fællesarealerne byder på smukke grønne områder, mulighed for en lille urtehave og adgang til fælleshus, som kan lejes til gæster eller arrangementer. Til boligen hører desuden eget udhus og parkeringsplads.
Er du på udkig efter en overskuelig og velholdt bolig i rolige omgivelser, så bør du helt klart se nærmere på denne mulighed.
RealMæglerne Ryberg & Thorsbro ApS fremviser alle ugens dage kontakt os på telefon 72 17 07 72 for at booke en fremvisning.
Storegade 23
4780 Stege