Flexbolig
Drømmer du om ro, natur og masser af plads? Så byder denne unikke landejendom på Østmøn på netop det. Her får du en sjælden kombination af idyllisk beliggenhed, rummelige bygninger og en betagende udsigt over det kuperede landskab med Østersøen som bagtæppe i horisonten..
Stuehuset er opført i 1924 i røde mursten og fremstår med tegltag, termo- og energivinduer. Ejendommen ligger uforstyrret og fredfyldt med en fantastisk udsigt over marker og natur. Det flotte stuehus er løbende renoveret og fremstår indbydende med smukke detaljer og moderne komfort. Boligen opvarmes med et kombineret pille- og kornfyr, som sikrer en effektiv og økonomisk varmeløsning. Den rummelige entré byder velkommen med stil, mens det store samtalekøkken med gulvvarme indbyder til hyggelige stunder i åben forbindelse med den højloftede stue. Her finder du elegante stuklofter, skibsparket og gulvvarme, der skaber en varm og indbydende atmosfære.
Fra den østvendte stue kan du nyde en pragtfuld udsigt og træde direkte ud på morgenterrassen det perfekte sted at starte dagen med en kop kaffe i solopgangen.
Badeværelset er funktionelt med badekar og gulvvarme, og baggangen rummer gulvvarme samt en praktisk skabsvæg med vaskesøjle samt adgang til et charmerende fadebur og en viktualiekælder. 1. salen byder på to værelser og et stort, uudnyttet loftsrum, der nemt kan indrettes som soveværelse, kontor eller hobbyrum efter behov.
Ejendommen inkluderer en isoleret sidelænge med et hobbyrum med indlagt vand, som også kan benyttes som en ideel hjemmearbejdsplads, samt en staldlænge, der giver masser af anvendelsesmuligheder, men som trænger til renovering. Den store maskinlade på 300 m2 er ideel til opbevaring af køretøjer, både, campingvogne eller som værksted for den pladskravende håndværker.
Gårdmiljøet er hyggeligt og omkranset af længerne, med flisebelagte arealer der skaber en charmerende og vedligeholdelsesvenlig ramme. Derudover finder du en skøn have med en fliseterrasse samt yderligere haveareal på den anden side af vejen, hvor der er hønsegård og grønne arealer til fri udfoldelse.
Ejendommen har et stort grundareal på 11.379 m2, der er velegnet til dyrehold, hvilket giver dig mulighed for at udfolde dine landlige drømme med god plads til både mennesker og dyr.
Denne ejendom er perfekt til dig, der ønsker en flexbolig med fred og ro, eller for håndværkeren med behov for masser af plads til maskiner og værksted. Uanset om du drømmer om et aktivt liv på landet, eller blot en oase væk fra byens stress, er denne landejendom det oplagte valg.
Kontakt os for en fremvisning og oplev selv den unikke stemning og fantastiske udsigt på Østmøn.