Denne velplacerede ejendom byder på en unik kombination af charme, naturligt lys og en fantastisk beliggenhed blot få hundrede meter fra både Præstø Fjord og skovens grønne omgivelser. Huset fremstår i en autentisk stil og er løbende vedligeholdt senest i 2024, hvor vinduerne i udestuen blev udskiftet.
Indenfor mødes du af et hyggeligt køkken-alrum med franske døre ind til den rummelige stue, hvor store vinduespartier lader lyset strømme ind og skaber en behagelig atmosfære. Herfra er der adgang til udestuen, som forlænger opholdsrummet og giver ekstra plads til hygge og fællesskab.
Ved entréen findes en værelsesafdeling med tre gode værelser, hvoraf det ene har eget badeværelse med badekar. Derudover er der endnu et badeværelse samt et praktisk bryggers. Ejendommen rummer også en anvendelig kælder med et stort gangareal og tre disponible rum med mange indretningsmuligheder.
Ejendommens store dobbeltcarport ligger i forlængelse af to mulighedsrige rum og krones af en helt særlig tagterrasse. Herfra er der fri udsigt til fjorden, hvorfor det er et oplagt sted at nyde både solopgange, solnedgange og livet på vandet. Haven byder desuden på flere terrasser, hvor man kan følge solen dagen igennem.
Beliggenheden er både fredelig og praktisk. Ejendommen ligger nemlig på en blind vej i et stille område tæt på skov, strand og natur. Grundejerforeningen har egen badebro, og der er gode muligheder for båd- og lystsejlads ved stranden. Indkøb findes blot to kilometer væk, mens Præstø by med skole, dagtilbud, butikker og hyggeligt byliv ligger tre kilometer fra adressen.
Adelgade 44
4720 Præstø