Det er i dejlige omgivelser, tæt på naturen, byens tilbud og alle de daglige gøremål i Præstø, at I finder denne smukke og indbydende villa. Boligen gennemgik i 2017 en gennemgribende renovering, og I kan nu indenfor glæde jer over indbydende rum med gulvvarme alle steder, genveksanlæg samt blødgøringsanlæg.
Ejendommen fremtræder nydelig, og foran har I den fine indkørsel, som blev etableret i 2024, hvor der ligeledes blev opsat hegn i Hardieplank. Ved ankomst parkeres bilen i carporten fra 2018, og efterfølgende bevæger I jer indenfor, hvor I straks bemærker den skønne atmosfære, der gennemstrømmer hele hjemmet.
Samlingspunktet i boligen er køkken-alrummet og stuen, der er ud i ét, blot adskilt af få trin. Køkkenet er smukt med hvide, grebsfrie fronter, som ved kogeøen flot prydes af bordpladen i massiv egetræ. Rummet er utroligt lyst, og især stuen imponerer med sit kipførte loft og de høje vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft. Dernæst venter fire værelser, hvoraf det ene er oplagt til forældrene, da det både er beriget med walk-through-closet og eget badeværelse, som har badekar og bruseniche. Til sidst har I endnu et badeværelse samt det praktiske bryggers.
Udenfor får I fornøjelsen af en stor, hyggelig træterrasse, der er udstyret med udespa. Her kan I nyde de solrige timer i selskab med familien. I kan ligeledes se frem til et charmerende drivhus, mens resten af grunden er anlagt i en flot og vedligeholdelsesnem stil.
Endelig er det bestemt også værd at bemærke den fantastiske beliggenhed i det rolige villakvarter, hvorfra I nemt kommer til alt, hvad I har brug for. Der er ikke langt til Præstø centrum med brostensbelagte gader og specialbutikker, ligesom I får nærhed til skole, daginstitution og indkøb. Sluttelig kan I nemt nyde naturen med korte afstande til både vand og skov.
Adelgade 44
4720 Præstø